• Ballonflyvning eller River Cruise
• Kulturelt & histrorisk besøg i Soweto
• Geoparder & truede dyr
• Teltsafari eller Ridning
Har man ønske om specielle eller andre aktiviteter hjælper frontiers gerne hermed.
KNP Historie
Oprindeligt var området hjemsted for Tsonga folket. Den britiske koloniadministration flyttede i slutningen af 1800 tallet samtlige beboere fra området med det formål at etablere det største natureservat i Sydafrika. Udflytningen varede indtil 1926 og de sidste enklaver af Tsonga folket blev flyttet i 1960´erne.
I 1895 introducerede Jacob Louis van Wyk idéen om at etablere et beskyttet naturområde. Forslaget blev vedtaget ved lov i 1895 og præsidenten for Republikken Transvaal, Poul Kruger udråbte i 1898 et område til "Government Wildlife Park". Området blev senere kendt som Sabi Game Reserve og ekspanderede til Kruger National Park i 1926. Formålet var at kontrollere jagt og beskytte de faldende antal dyr i parken.
Efter proklamationen af Kruger National Park i 1926 kørte de første 3 turist biler ind i parken. Næste år var antallet steget til 180 biler og i 1928 til 850 biler. I 2012 registreredes ca. 1.000 besøgende biler om dagen.
I 50´erne påbegyndte man indhegning af parken. Formålet var at stoppe spredning af sygdomme og at stoppe krybskytteri. I slutningen af 1990´erne blev hegnene mellem Kruger, Klaserie Game Reserve, Olifants Game Reserve og Balule Game Reserve droppet og Greater Kruger Park var en realitet.
Den sidste sammenlægning skete i 2002 hvor Kruger National park, Gonarezhou National Park ( i Zimbabwe) og Limpopo National Park (i Mozambique) formede er stort sammenhængende naturområde kaldet den Store Limpopo Transfrontier Park.
Mpala Safari Lodge

Mpala Safari Lodge er placeret ved Olifant River i Limpopo provinsen den nordøstlige Sydafrika og tæt på grænsen til KNP. Man ankommer med lokalfly fra Johannesburg, hvor der er daglige ankomst og afgange. Lejrens personale venter allerede når flyet lander enten i Phalaborwa eller Hoedspruit og man får med ca. 1-2 timers kørsel gennem Sydafrika de første fremmedartede indtryk af de oplevelser som venter efter man er blevet budt velkommen og installeret i lejren.
Mpala Safari Lodgeligger i det smukke og uspolerede landskab omkranset med et facinerende dyreliv. Mpala navnet stammer fra det lokale Sotho stammesprog og betyder Impala.
Mpala Safari Lodge er et udspring af to danskeres drøm om et naturparadis. Per og Helle påbegyndte realisationen af deres livs drøm i 2003 med det mål at etablere mulighederne for fantastiske naturoplevelser sammen med et højt komfort niveau og tryghed.
Mpala Lodge ejer et større landområde uden hegn så vildtet kan bevæge sig uhindret frem og tilbage mellem parkerne. Der er et stort og varierende dyreliv som man oplever på tæt hold. Da Mpala har meget vand også i den tørre periode vil der altid være dyr at se.
Mpala er privat og udelukkende for lodgens gæster.
Kort over Mpala Campen

Flora og Fauna
Vegetionen i KNP kan opdeles i 16 microzoner med hvert deres særpræg. Området nord for Olifants River betegnes som Mopane Veld og domineres af Mopane træer (tørt og ørken agtigt bælgplantetræ der bliver 4-10 meter høje). Område syd for Olifants River kaldes thornveld. Græsområder (rødgræs, bøffelgræs) domineret af Akasie eller andre tornede træer f.eks. rød busk pil (red bush-willow veld) og Manula.
Et af de mest kendte og ikonagtige træer i Afrika -Baobab træet som ofte kaldes Livets Træ, finder man overalt på savannen og man mener at det kan blive mere end tusind år gammelt.
Selve træet fra Baobab kan anvendes til en mange forskellige formål eksempelvis ly for dyr og enkelte gange for mennesker (ældre træer er hule) og den korklignende bark som er brandhæmmende har været anvendt til både reb og tøj.
Frugten fra Baobab træet (kaldes abe brød) kan spises og er fuld af vitaminer.
At se Big 5 er blevet et must for mange safari gæster, og i parkerne findes de fleste arter storvildt.
Med estimerede 1.500 løver, 17.000 elefanter, 48.000 bøfler og 1.000 leoparder må man sige at der er rige muligheder for at finde og betragte dyrene.
Man finder også andre spændende dyr i parkerne f.eks gepard, flodheste, den Afrikanske vildhund (selv om den sjældent ses), zebra, kudu roan & sabel antiloper samt de allestedsnærværende giraffer og impalaer. En fængslende variation i smådyr kan også observeres.
Der er ca. 147 forskellige større dyrearter i parkerne og man har i KNP ca. 114 forskellige reptilarter inklusive sort mamba, afrikanske klippe python og ca 3.000 krokodiller.
I Big 5 indgår også det sorte næsehorn (ca. 350) men man har også det hvide næsehorn (ca. 7.000) repræsenteret. De er begge beskyttede og udrydningstruede arter pga. omfattende krybskytteri. Du finder en oversigt over de pattedyr du kan finde i Greater Kruger National Parken ved at klikke her.
Ud af de ca. 517 forskellige fugle arter man kan være heldig at finde i KNP er de 253 residente. Man kan observere både ørne, gribbe, storke, sekretærfugl, næsehornsfugl og en mængde mindre fugle bl.a. væverfugle, biædere og isfugle. Du finder en oversigt over de mest almindelige fugle i Greater Kruger National Parken ved at klikke her.
Klimaet
Greater Kruger området har sommer regn og i perioden Oktober til April (sommer på den sydlige halvkugle falder i den danske vinterperiode) er meget varm men oftest behagelig. Vintrene er varme og milde men besøgende må forvente at medtage varmt tøj da aftenerne kan være kolde (f.eks på nat safari).
Og husk endelig solhat og solcreme med høj beskyttelsesfaktor.
Klima oversigt Greater Kruger National Park
Weather/ Climate/Month
|
Jan
|
Feb
|
Mar
|
Apr
|
May
|
Jun
|
Jul
|
Aug
|
Sep
|
Oct
|
Nov
|
Dec
|
Day temperature (C) |
32 |
28 |
29 |
26 |
23 |
25 |
25 |
25 |
27 |
25 |
30 |
32 |
Night temperature (C) |
25 |
25 |
20 |
15 |
11 |
10 |
10 |
15 |
18 |
20 |
25 |
25 |
No of rainy days |
7 |
7 |
5 |
5 |
3 |
1 |
1 |
1 |
3 |
6 |
8 |
9 |
Sproget er engelsk & lokal bantu. Møntfoden er Sydafrikanske Rand (SAR/ZAR). Se veksel kursen og landefakta her.
----- | | -----
Mpala Eventyrlig familie Safari. 9 dage. 7 nætter på destinationen. Alt inklusive * *
Vil du ud på eget eventyr? Bestil vognen her:
* * Helpension -tre måltider dagligt på destinationen
* Flyprisen reguleres iht. prisen på bestillings tidspunktet
På denne rejse er det maksimale antal gæster 12. Børn over 6 år er velkomne
Rejsen kan forlænges eller sammensættes efter behov
Prisen for rejsen er opgivet per person ved 2 personer
Ret til ændringer forbeholdes
311216_______________________________________ Klik på billederne i galleriet _____________________________________________